Side 1

MC Knasten Fyn

Vi er en flok på ca. 15 mænd og kvinder i næsten alle aldre. Gennemsnitsalderen er nærmerede 50++ end 40 år. Vi har alle slags motorcykler, men ikke så mange supersports modeller.

 

Vort formål er, at være sammen på ture både i fædrelandet og udenfor landets grænser til såvel træf som almindelige campingture. Dette i humørfyldt samvær iblandet venlig mobning, gode historier og hjælp til at løse diverse MC-problemer.

 

Der er utallige dag-, weekend- og ferieture i løbet af sommeren f.eks. til Touringcampen. Sjældent lader vi en begivenhed, en tur, et ophold, en ferie løbe af stabelen uden at det foregår med god mad eller kaffebord.

 

Der er fast klubaften hver tirsdag kl. cirka 19:30 med almindelig hygge, dog holdes der, den sidste tirsdag i måneden, et klubmøde, hvor medlemmerne og bestyrelsen drøfter klubbens aktiviteter.

 

Har du lyst til at besøge os på klubaftener i vor gode klubomgivelser, eller prøve at være med på vore ture, så er du meget velkommen.

 

Vores hjemmeside er måske ikke den bedste i Odense og omegn. Vi bruger ikke tiden foran en computer, men til socialt samvær i klubhuset på Fraugde Kærby Vej 219, 5220 Odense SØ og rundt i Danmark og europa.

 

 

MC Knasten Fyn

Formand Paw Schack, tlf. 5153.9661

Sekretær Henrik Frosted, tlf. 4144.8709

Kasserer Johnny Gynthersen, tlf. 2860.9141

Webmaster: frosted@post.tele.dk

 

 

Uddrag af vedtægterne

§1 stk. 1. Klubbens navn er MC Knasten Fyn, og den blev stiftet 7. november i 1970 i Bellinge og er hjemmehørende i Odense kommune.

 

§1 stk. 2. Klubben tager afstand fre boulevardfræsen og hasarderet kørsel, samt provokerende adfærd

 

§2 stk. 1. Klubbens formål er at vække og vedligeholde interessen for motorcykelsport, specielt touringkørsel, samt styrke og beskytte kammeratskabet blandt medlemmerne.

 

 

 

Årsplan for MC-Knasten Fyn 2018

27.01 Generalforsamling kl. 15:30 i klubhuset

 

29.03 TouringCampen åbner

 

31.03. Påskefrokost i klubhuset

 

20-23.4 Ræs i Assen, Holland. Posten

 

27.04 Egeskov Slot åbner

 

10.-13.05 Kristihimmelfartstur til Mölln

 

19.-21.05 Pinse

 

01- 3.06 Træf hos Silkeborg MC. Johnny er tovholder.

 

23.06 Sct. Hans Festen er hos Jytte og Leif.

 

18.08 Stegt flæsk og persillesovs i Knasten

 

15.-16.09 Weekendtur

 

12.10 Spisning i Knasten

03.11. Klubbens 48 års fødselsdag.

04.12. Gløgg m.m. samt planlægning af 2019